Katrine er den bedste yogainstruktør, jeg nogensinde har gået hos. Hun er en meget dygtig formidler af øvelserne, så du får max ud af det. Hver evig eneste uge glæder jeg mig til yoga med Katrine, hun spreder så meget god karma og er et af de mest positive mennesker, jeg har mødt - og så skriver hun fantastiske kogebøger. Jeg glæder mig til at starte hos hende.
— Susanne
Jeg har gået til yoga i seks år og prøvet mange forskellige yogainstruktører og stilarter. Da jeg mødte Katrine og oplevede hendes måde at formidle yoga på, var jeg solgt. Yoga hos Katrine giver mig tid til bare at være mig selv på yogamåtten og følge hendes flow, som både kan være krævende, sjovt og hårdt. Katrine er nærværende og omsorgsfuld, og guider en igennem stillingerne med både stemme og hænder. Når man til sidst ligger i savasana og bliver guidet med hendes både blide og faste stemme, falder krop og sind fuldstændig til ro 🙏
— Jeanette
Har du trænet yoga længe, eller er du der, hvor du gerne vil komme i gang, så er Katrine det perfekte valg for dig. I de år jeg har trænet hos Katrine, har jeg virkelig fundet ind til kernen af, hvad yoga er for mig, og det er netop det, Katrine kan tilbyde. Yoga handler om dig, og det du vil have ud af det. Katrine underviser i
en bred vifte inden for yoga og er virkelig grundig i sin instruktion. Hun har et øje på hver finger og ønsker for alle, at de får det bedste frem i dem selv. Hele stemningen omkring Katrines yoga er i top, det gælder både niveau, musikken og ikke mindst Katrines dejlige stemme. Jeg kan slet ikke tælle, hvor mange
søndage, jeg er stået tidligt op, uanset hvor lidt søvn, jeg har fået, eller hvor dårligt, vejret har været, bare for være sikker på at få en yogaoplevelse med Katrine. Du skylder dig selv at møde hende.
Namaste -
— Stine Dahlfelt

Jeg har haft mange yoga instruktører gennem årene, der alle har givet mig noget forskelligt, men ingen har som Katrine givet mig det hele. Det er guld værd at deltage i en yoga time med Katrine, da hun formår at give individuel vejledning, overskue et hold og få mig helt ned i gear efter en fantastisk sjov og udfordrende time. Mine bedste anbefalinger til skønne Katrine.
— Hanne